Mit stress-forløb fra 2010 – 2014

2010

Ansættelse som souschef på medicinsk afdeling januar 2010. Jeg bliver akut omplaceret til andet afsnit og flytter i løbet af få dage. Den tidligere souschef er efter 6 måneders ansættelse stoppet pga. stress.

Jeg var glad for jobbet og muligheden for at kunne udvikle mig i den nye funktion.

Nyt job, nyt speciale m. akutfunktion, ny afdeling, nye kolleger, ny funktion som leder, mere ansvar, flere krav til mig.

Afdelingssygeplejersken er der kun delvist, så jeg er alene i afdelingen.

Det første år er præget af:

  • Samarbejdsproblemer med personalet.
  • Problemer med accept blandt personalet af at jeg var souschef.
  • Jeg skulle sætte mig ind i ledelsesrollen.
  • Jeg skulle lære at være almindelig sygeplejerske i afdelingen.
  • Skulle være rollemodel.

Mine Stress-symptomer:

  • Umådelig træthed efter arbejdet.
  • Sved-ture.
  • Sommerfugle i maven
  • Nervøsitet
  • Hjertebanken

2011

Der sker omlægninger i medicinsk afdeling. Vi har altid travlt og der er overbelægning dagligt i afsnittet.

Vi starter på at arbejde med Den danske kvalitetsmodel og Patientsikkert Sygehus. Det er lige det jeg elsker at lave, så jeg går i gang med opgaverne og arbejder hårdt på at få det hele gjort så godt som muligt.

For personalet betyder det større krav og nye arbejdsgange skal implementeres, hvilket betyder at der er en del modstand mod alt det nye.

Jeg tager det som en del af det at være souschef og bider det i mig. Jeg har svært ved at nå alle opgaver når jeg er på arbejdet, begynder at arbejde over og tage arbejde med hjem.

Jeg begynder at få samarbejdsproblemer med min leder.

Mine stress-symptomer:

  • Jeg tænker på arbejdet dag og nat.
  • Jeg begynder at få indre uro.
  • Er umådelig træt efter arbejdet.
  • Sommerfugle i maven når jeg møder på arbejdet om morgenen.
  • Nervøsitet
  • Svedeture
  • Ændret vejrtrækning
  • Hjertebanken

2012

Omstruktureringer igen. Vores akut-funktion til apopleksipatienter forsvinder. Vi får nye patientgrupper i afsnittet. Vi har altid overbelægning. Nyt patientjournal-system implementeres samtidig med at vi bliver akkrediteret med Den Danske Kvalitetsmode.

Jeg står for at lede begge dele. Der er modstand fra personalet mod alt det nye, hvilket igen giver mig en del udfordringer.

Der er samtidig sammenlægning af to afdelinger, 11 personaler der skal integreres og implementeres i afsnittet.

Jeg gennemfører Kilimanjaro lederkursus, hvilket giver mig noget selvtillid og fornyet glæde ved mit arbejde.

Glæden bliver dog afløst af desperation, da kravene samtidig øges og da jeg i forvejen bruger alt hvad jeg har er det svært at finde mere at give af.

Mine stress-symptomer:

  • Træthed
  • Sover dårligt om natten
  • Uro i kroppen
  • Tavs og indadvendt
  • Indre modstand mod at lave ting
  • Anspændthed

Jeg begynder at få problemer på hjemmefronten, min mand synes jeg er isoleret, fraværende og meget lidt tilgængelig.

Jeg græder tit og er præget af håbløshed når jeg har fri.

2013

Først på året begyndes renovation og ombygning af afsnittet hvilket betød håndværkere, larm og byggerod dagligt. Sygeplejen foregår på meget lidt plads. Der var ikke meget plads til personalet på kontorerne eller på sengestuerne.

Frustrationer blandt personalet. Samarbejdsproblemer med min leder bliver værre.

Mine stress-symptomer:

  • Midlertidig hjertebanken
  • Sved-udbrud
  • ”sommerfugle i maven” dagligt
  • Indesluttet
  • Tænker hele tiden
  • Sover dårligt om natten, sover kun 2-3 timer hver nat
  • Knugen i brystet og åndenød hver nat
  • Rysten eller tics når jeg var på arbejdet
  • Jeg har mange sygedage, hvor jeg bare sover eller ligger og kigger ud i luften
  • Får fysiske symptomer som ikke kan forklares
  • Tager smertestillende medicin flere gange om dagen
  • Trøstespiser

Juli 2013 beslutter min mand og jeg at lade os skille.

På det tidspunkt er jeg nærmest følelsesløs og ligeglad med alt. Jeg græder ikke længere, men er ligesom forstenet. Jeg ønsker bare at have fred og være alene.

Mit forhold til min leder forværres endnu mere. Kravene på arbejdet er vildt høje, men jeg gør hvad jeg kan. Min leder er efter mig fordi jeg er for langsom og fordi jeg isolerer mig.

Daglige konfrontationer på arbejdet. Angst og nervøsitet er dagligdag.

2014

Mandag den 20. januar 2014 møder jeg på arbejdet kl. 7.00 om morgenen som jeg plejer. Kl. 7.30 sidder jeg lige efter morgenrapporten på mit kontor og ryster som en gal. Jeg er brændt sammen, jeg kan ikke mere, min krop har sagt stop.

Jeg tager til lægen samme dag. Han kommer hurtigt frem til at jeg har stress og depression og han anbefaler mig at jeg lader mig sygemelde i en periode.

Jeg hører mig selv sige, at det kan jeg helt sikkert ikke, jeg skal tilbage til arbejdet, da de ikke kan undvære mig. Det er helt umuligt at jeg ikke skal komme der i længere tid. Først da jeg kommer hjem og tænker over det og mærker på min krop hvad det er den prøver at fortælle mig, erkender jeg at jeg har stress og at jeg mildest talt ikke har mere at give af.

Jeg vælger at sygemelde mig, men skam og skyld over ikke at være der hvor de har brug for mig, sidder i min krop rigtig længe. Det tog mig 2-3 uger at acceptere at jeg var syg. Jeg har hver nat knugen og trykken for brystet og har svært ved at få luft og jeg er alvorlig bange for at jeg har problemer med mit hjerte. Jeg sover kun 2-3 timer hver nat. Tankerne kører konstant.

Efter sygemeldingen

Forløbet efter min sygemelding er at jeg de næste måneder sidder på min sofa ser tv og strikker bluser og trøjer, hvilket jeg aldrig havde gjort før. Det var ren terapi der kontrollerede rastløsheden og fik mig til kun at forholde mig til det jeg havde lige foran mig. Jeg lukkede alt andet ude. Jeg tog jævnligt i fitness center hvor jeg løb på løbebånd og gik til walk-it. Jeg havde også en fast gå tur i skoven med hunden hver dag.

Jeg forsøgte at komme tilbage på arbejdet i marts måned, men det gik ikke, jeg brød sammen efter 3 dage hvor jeg havde været 4 timer på jobbet dagligt.

Opsigelse fra jobbet

I maj/juni besluttede jeg mig for at det job ikke var godt for mig. Det var en svær beslutning. Jeg erkendte at stressen ville komme tilbage med lynets hast hvis jeg startede op igen og at det nok ville blive værre end det jeg allerede havde oplevet.

Enden blev at jeg blev opsagt fra min stilling i juni måned 2014.

Herefter begyndte mine stress-symptomer langsomt at aftage og jeg begyndte at kunne sove bedre om natten. Jeg kunne langsomt begynde at bygge mig selv op.

Den dag i dag kan jeg mærke, at jeg stresser, når jeg tænker tilbage på det job, og når jeg hører i tv, at der igen skal spares i den offentlige sektor.

Jeg har lært rigtig meget om mig selv og ved nu, at jeg fremover skal undgå at blive stresset igen – og jeg har et stort ønske, nærmest et kald, om at hjælpe andre i lignende situationer.