tina_vertical

Tina C. Laursen

Jeg hedder Tina Charlotte Laursen og er certificeret Stresscoach og sygeplejerske. Jeg har valgt i mit arbejdsliv at kombinere de to fagområder, som ligger mit hjerte nært.

Jeg brænder for at hjælpe dig med at undgå at gå ned med stress, fordi jeg ved hvor smertefuldt det er og hvor store konsekvenser alvorlig stress har for dit liv og din sundhed.

Jeg fik alvorlig stress i 2014 hvilket førte til en omlægning af mit liv og arbejdsliv og gjort at jeg i dag er selvstændig erhvervsdrivende.

Jeg har et stort ønske om at hjælpe andre personer med stress, da jeg selv har mærket hvor invaliderende en lidelse det er og hvilke konsekvenser det har for den stressede og dennes omgivelser. Heldigvis er det en lidelse der kan gøres noget ved og som kan forebygges og behandles.

Men det kræver at der sættes fokus på det og at der gøres noget ved det og det vil jeg gerne hjælpe med.

Jeg er certificeret Stresscoach v. Bjarne Toftegård.

Jeg er uddannet sygeplejerske fra 2003 på Sygeplejeskolen i Vejle Amt.

Har arbejdet på Hospitalsenheden Horsens i medicinsk afdeling i 10 år. I mit arbejde som sygeplejerske har jeg arbejdet meget med kvalitetsudvikling og ledelse. Jeg har været souschef i medicinsk afdeling i 5 år.

Jeg har endvidere en uddannelse som kontorassistent og har arbejdet på kontor i det private erhvervsliv i 10 år.